Radio - TV
It
Hvidevarer
Brænde - & Pilleovne
Udeservice
Udlejning
Nyheder
På denne side vil der løbende være opdatering af pressemeddelse og seneste nyt fra vores brance.



 
Discovery-kanalene er tilbage 11-02-2016
Discovery-kanalene tilbage på skærmen hos Canal Digital

Canal Digital og Discovery er enige om en ny nordisk distributionsaftale, som betyder at seerne nu får de kanaler tilbage, som har manglet siden mandag den 1. februar. Seerne kan forvente, at alle kanalerne er tilbage på skærmen i løbet af formiddagen torsdag.
Vi er meget glade for, at vi nu er kommet frem til en løsning, som betyder, at vores kunder igen kan se alle Discoverys kanaler – herunder blandt andre Kanal 4, Kanal 5 og 6eren. Dette er en fremtidsrettet aftale, som giver vores kunder adgang til godt dansk og internationalt indhold tilpasset kundernes tv-vaner- og forbrug, siger Jarl Söderman, administrerende direktør i Canal Digital Danmark og fortsætter:
Der er ingen tvivl om, at kunderne har savnet Discovery-kanalerne. Jeg vil gerne rette en stor tak til vores kunder for den tålmodighed og det engagement, de har vist i de dage, kanalerne har været væk. Vi ved, at vores kunder er optagede af godt lokalt og dansk indhold, og det har også været vores hovedfokus i forhandlingerne. Jeg kan ikke gå i detaljer med aftalen, men jeg kan bekræfte, at vi har fået en aftale på plads, som begge parter er tilfredse med, og hvor vi har prioriteret det indhold, som vi ved vores kunder synes bedst om, siger Jarl Söderman.
Vi er meget glade for, at vi nu er tilbage på skærmene i 200.000 danske husstande. Det er lige i rette tid til vores mange forårspremierer på Kanal 4 og Kanal 5, blandt andet Janus og Skyggedanmark og Robert Hansen – Tilbage Til Livet. Derudover ruller topfodbolden fra Premier League og snart Alka Superligaen på 6eren og Canal 9, lige som vi i næste uge viser F.C. Midtjyllands brag mod Manchester United i Europa League, siger Christian Kemp, adm. direktør, Discovery Networks Denmark.

Jeg glæder mig i det hele taget over, at vi sammen med Canal Digital er kommet frem til en fornuftig aftale, som betyder, at Canal Digital kan fortsætte med at distribuere nogle af Danmarks stærkeste kanaler samtidig med, at vi kan fortsætte med at investere i godt dansk indhold. Endelig ser jeg frem til at genoptage vores gode konstruktive samarbejde med Canal Digital, siger Christian Kemp.

Canal Digital Danmark distribuerer følgende tv-kanaler fra Discovery: Kanal 4, Kanal 5, 6eren, Canal 9, Discovery Channel, Discovery HD Showcase, Animal Planet, Discovery World, Discovery Science, TLC, ID Investigation, Eurosport 1 og Eurosport Danmark.
Apple tilbagekalder opladere 10-02-2016
Apple tilbagekalder opladere - kan give dig stød


 

Se om din egen oplader er berørt

Opladere til Mac, iPhone og iPad, der er solgt fra 2003 til 2015, kan give brugerne stød. Det får nu Apple til at love kunderne en gratis ny oplader.


Hvis du ejer en Mac eller en iPhone/iPad, er der en risiko for, at din strømforsyning er defekt - og at den potentielt kan give dig stød.

Den ubehagelige besked kommer fra Apple selv, der nu lover at bytte opladerne gratis til en ny, redesignet model. 

Antallet af opladere, der skal erstattes af Apple, kan vise sig at være ganske stort, da de er solgt fra 2003 til 2015 - altså en periode på 12 år. 

"Apple har konstateret, at i meget få tilfælde kan den tobenede Apple-strømforsyning til stikkontakten, der er designet til brug i det europæiske kontinent, Australien, New Zealand, Korea, Argentina og Brasilien, gå i stykker og medføre risiko for elektrisk stød ved berøring," meddeler Apple kunderne på en webside, der forklarer problemstillingen nærmere. 

"Disse strømforsyninger til stikkontakten blev leveret fra 2003-2015 sammen med Mac og visse iOS-enheder og fulgte også med Apple World Travel Adapter Kit," skriver selskabet.

"Kundernes sikkerhed er altid Apples topprioritet, og vi har frivilligt besluttet os for at ombytte alle berørte strømforsyninger til stikkontakter til en ny, redesignet strømforsyning gratis."

Det oplyses ikke, hvor mange strømforsyninger, det drejer sig om. Journalisten bag denne artikel kan dog konstatere både at være i besiddelse af en oplader til en Mac og en iPad, der er i risikozonen og derfor bør byttes. 

Herunder kan du se, hvordan du selv finder ud af, om dine opladere skal byttes. 

Få byttet din oplader

Apple opfordrer således kunderne til at få ombyttet de berørte dele af opladeren, hvilket er selve den del med de to ben, der sættes i stikkontakten.

"På en berørt strømforsyning til stikkontakter vises der 4-5 eller ingen tegn på indersiden af den åbning, hvor den sluttes til Apple-strømforsyningen," forklarer Apple (se topfoto til denne artikel). 

"Redesignede strømforsyninger har en områdekode på tre bogstaver i åbningen (EUR, KOR, AUS, ARG eller BRA)."

Hvis man ejer en af de berørte strømforsyninger, kan man få den byttet gratis. 

Det kan ske enten hos Lemvig Radio-TV, via internettet eller ved, at man kontakter Apples support.

Kilde: http://www.computerworld.dk/
Vi indtræder i ny kæde d. 1. januar 2015.

Lemvig får en af Danmarks første Euronics-butikker. Det ligger fast, efter 2tal-Elplus har valgt at indtræde i den kæmpestore, euro-pæiske elektronikkæde, Euronics, der netop nu er ved at åbne sine første butikker i Danmark.

Navnestiftet får dog ikke betydning for ejerforholdet – Brian Kvist fort-sætter som indehaver af butikken.

»Vi har i noget tid været på udkig efter et kædekoncept, som giver os lidt flere muligheder, og hvor udviklingspotentialet er stort. Med Euronics-kæden i ryggen får vi de helt rette betingelser for at bevare en konkurrencedygtig elektronik-forretning i byen,« siger Brian Kvist og tilføjer:

»Vi går en meget spændende tid i møde. Euronics-kæden er kæmpestor i Europa, men i Danmark er vi helt nye. Så det kommer naturligvis til at kræve nogle kræfter at slå vores navn fast i kundernes bevidsthed.«

Lokal handel til skarpe priser

Euronics-kæden tæller ikke færre end 11.000 butikker i 31 lande, og det giver butikken en konkurrencemæssig fordel, forklarer Brian Kvist.

»Når vi er så store i Europa, så betyder det, at vi kan handle stort ind og derved få skarpe priser hos leverandørerne. Det betyder, at kunderne kan handle lokalt med et højt serviceniveau samtidig med, at de får en konkurrencedygtig pris,« siger Brian Kvist.

Skal være tæt på kunderne

Og det er netop Euronics strategi, at butikkerne skal være lokalt forankret og tæt på kunderne samtidig med, at kæden kan konkurrere på prisen.

»Der er en tendens i markedet lige nu, at elektronikkæderne lukker butikker i de mindre byer for at samle deres aktiviteter i store varehuse uden for byerne. Det, synes vi, er en kedelig tendens. Euronics går den anden vej og vil i stedet bevare de små og mellemstore butikker i byerne for at være tæt på kunderne,« siger Brian Kvist.

»På den måde gør vi det let og sikkert for kunderne at handle alt lige fra hårde hvidevarer og husholdningsmaskiner til tv og telefoner – samtidig med at vi bidrager til det lokale handelsliv,« siger Brian Kvist.

Han understreger, at man i Lemvig Radio-TV finder samme store udvalg som hidtil, selv om butikken får nyt navn den 2. januar. Og desuden fortsætter den samme og høje grad af kunde-service, der også altid har kendetegnet forretningen. Euronics forventer at åbne 20-25 butikker i Danmark i løbet af 2015.

Euronics åbner i Lemvig den 2. januar - og et stort åbningssalg starter den 6. januar.

 

Lemvig Radio-TV | Rugmarken 3 A | 7620 Lemvig | Tlf.: 97811100